Annegrethes strøtanker

Kærlighed på et højere plan

Posted at september 25, 2011 » By : » Categories : Annegrethes strøtanker » 0 Comment

Her til aften fortalte en mor denne historie:

Moren var for nylig blevet informeret om, at en mor fra hendes ”gamle” mødregruppe havde fået konstateret brystkræft! En brystkæft der – med lynets hast – havde bredt sig til knoglerne. Altså en rigtig dårlig diagnose!

Hva´ stiller man op med sådan en oplysning?

I følge historien har den kræftramte mor 2 børn, et skrøbeligt netværk

Moren – jeg talte med – kontaktede de andre mødre fra mødregruppen og spurgte dem: Hva´ gør vi?

Da mødrene blev klar over situationen gjorde de noget ganske fantastisk – de spurgte sig selv: Hvad kan jeg bidrage med?

Én af mødrene tilbød at passe den kræftramtes børn ind i mellem – En anden tilbød at handle – en tredje tilbød at svinge støvsugeren en gang i mellem – og den mor, som jeg talte med har valgt at ringe hver tirsdag morgen for at spørge: Hva´har du brug for i dag?

Ofte er det en gåtur med en snak om hvad der sker lige nu – Den kræftramte mor kan finde på at sige: “jeg er slet ikke i godt humør – faktisk er jeg helt ned i kulkælderen, fordi det er bare noget lort det her -men du må gerne komme alligevel, så kan vi gå en tur!

Moren – jeg talte med – er uddannet sygeplejeske og kender til de svære samtaler, hvor det langt hen ad vejen handler om at lægge øre til og lytte, lytte og lytte og ikke mindst være til stede.

Alle mennekser har uanset alder, køn, uddannelsesniveau mm noget værdifuldt at bidrage med og hvor er det STORT når man giver sig selv lov til at hjælpe andre og STORT er det også når man giver sig selv lov til at tage i mod den hjælp der bliver tilbudt.

…det må være kærlighed og/eller medfølelse på et højere plan

Jeg blev i hvert fald varm i hjertet – da jeg hørte historien og derfor har jeg lyst til at dele historien med dig.

Leave a Comment