oktober 19, 2021

Er dit barn særligt nedtrykt om efteråret? Så kan det være tegn på vinterdepression

Kalenderen siger oktober, og udenfor har efteråret for alvor meldt sin ankomst. Bladene skifter farve og falder af træerne, dagene føles kortere, og der er efterhånden hele tiden koldt, vådt og gråt. Ikke ligefrem en beskrivelse, der får dig i godt humør, vel?

Vejret har en evne til at påvirke både vores eget og vores børns humør, og de fleste af os kender til følelsen af fornyet energi, når solen begynder at kigge frem igen og alting springer ud på ny i foråret. 

Omvendt kan vi også mærke, når efteråret trækker sin grå dyne over os. Og selvom det er noget, mange os oplever både hos os selv og vores børn, så er der nogen, der reagerer kraftigere på skiftet i vejret end andre, og som er i risiko for at udvikle vinterdepression.

Hvad er vinterdepression?

Vinterdepression er en psykisk lidelse, der anslås til at ramme 5-10 % af befolkningen herhjemme. Tilstanden kaldes også for sæsonafhængig stemningsforstyrrelse, da den netop kun viser sig i efteråret og forsvinder igen til foråret.

Har du mistanke om, at dit barn måske er ved at udvikle vinterdepression, bør du sørge for at søge hjælp hos lægen. Lægen vil i først omgang spørge ind til, om I har en oplevelse af, at det er en tilbagevendende tilstand, der begynder og udvikler sig cirka samme tid hvert år.

Derudover vil lægen også spørge ind til, om symptomerne viser sig på andre tider af året. I og med at vinterdepression er sæsonbestemt, kan det være, at der er noget andet, der rører sig hos dit barn, hvis symptomerne strækker sig ud over vinterperioden.

Hvorfor bliver mit barn deprimeret om vinteren?

Årsagen til, at børn og voksne udvikler vinterdepression, er stadig ukendt. Men når det er sagt, kan man alligevel se en klar sammenhæng mellem vinterdepression og manglen på dagslys. 

Dette kan forklares ved. at lyset påvirker vores stoffer i hjernen. F.eks. udskiller vi ifølge Sundhed.dk et bestemt hormon om natten, der regulerer vores søvn og døgnrytme. Hormonet kaldes melatonin, og om vinteren udskiller vi ekstra meget af det, hvilket kan forstyrre vores døgnrytme og medføre en øget træthed.

Lidt på samme måde spiller lysforhold en rolle i produktionen af serotonin, som er forbundet med vores humør og glædesfølelse. Normalvis stimuleres serotoninproduktionen, når dagslys rammer vores nethinder i øjnene. Om vinteren har vi langt flere mørke timer, og det betyder altså, at fraværet af lys er med til at nedsætte mængden af serotonin.

Vinterdepression kan derfor muligvis forklares ved en ændring i naturlige og kemiske forhold, som påvirker barnets søvn og humør.

Symptomer på vinterdepression

Generelt er symptomerne på vinterdepression meget lig de symptomer, man forbinder med ‘almindelig’ depression, som for eksempel:

  • mangel på energi
  • øget behov for at sove
  • nedtrykthed og manglende livsglæde
  • øget eller nedsat appetit, samt vægttab eller -forøgelse
  • isolerende adfærd og mangel på lyst til social samvær.

Punkterne er dog ikke en tjekliste, og det er ikke sikkert, at du oplever alle symptomerne hos dit barn på en gang. Men ikke desto mindre er det værd at være opmærksom, hvis du i forvejen er bekymret for, om dit barn har det svært.

Lys er den mest effektive behandling

Selvom det er hårdt at være mor til et vinterdepressivt barn, så er der heldigvis gode behandlingsmuligheder. Lysterapi har i mange året været det mest effektive middel mod vinterdepression, og selve behandlingen foregår ganske smertefrit.

Ved lysterapi skal dit barn sidde foran en speciel lampe i minimum 30 minutter hver dag i 1-2 uger, og helst om morgenen. De første par dage kan man godt risikere, at barnet får hovedpine eller at øjnene bliver irriteret. Det er heldigvis ganske ufarligt, og typisk forsvinder ‘bivirkningerne’ efter et par dage.

Oplever du, at det kan være udfordrende at få dit barn til at sidde stille i 30 minutter ad gangen, så prøv jer frem. Måske I kan finde en måde, der passer ind i jeres rutiner. Og ellers prøv kan I prøve at udføre behandlingen over flere omgange.

Ved særligt svære tilfælde af vinterdepression kan lysterapi kombineres med psykoterapi og antidepressive medicin.

Gode råd til dig som forældre

Som forældre er det altid hårdt at se sit barn have det svært. Man kan føle sig magtesløs og utilstrækkelig, og det kan gøre ondt helt inde i sjælen. Det kan også være svært som forældre ikke at vende situationen indad.

Tanker som hvad har jeg gjort forkert? og kunne jeg have gjort noget anderledes? kan dukke op, men det er vigtigt at huske sig selv på, at vinterdepression skyldes kroppens kemiske processer og altså er langt ude for ens kontrol som forældre.

Til gengæld er der en række ting, man godt kan gøre for sit barn og for sig selv, hvis først vinterdepression er blevet en del af jeres hverdag. Som mor kan du for eksempel:

  • Starte med at sætte dig ind i forholdene omkring vinterdepression og deltage i eventuelle samtaler hos dit barns læge og/eller psykolog.
  • Lyse omgivelserne i hjemmet op og sørge for at lukke så meget lys ind som muligt i hele huset.
  • Overveje om der er ting i hverdagen, der udløser, vedligeholder eller forværrer tilstanden hos dit barn. 
  • Hjælpe med at aktivere dit barn, så I bevæger jer i minimum 30 minutter hver dag - og helst udenfor.
  • Opmuntre dit barn til lystgivende aktiviteter.
  • Sørge for at få en fast rutine med sunde spisevaner.
  • Hjælpe dit barn med at få eller bevare et godt søvnmønster.

Endelig er det vigtigt, at du husker dig selv og sørger for, at du også selv har et sted, du kan komme af med dine følelser om situationen. For det er hårdt at være pårørende, og det er især hårdt som mor at se sit barn være nedtrykt og ked af det. 

Så mærk efter og husk også dine egne behov ❤️

Kærlig hilsen,

Annegrethe

MotherMindset – en side der har til formål at sætte fokus på mødres selvværd. Med et ståsted som mor og ressourcer til at navigere rundt i de udfordringer, der er forbundet med at være mor (med rig, sund og stærk energi) er du til glæde for dig selv, dine børn og andre omkring dig!
Copyright © Annegrethe Williams 2021
Certificeret Psykoterapeut - Dansk NLP Institut