Om at være mor til barn med angst
Moderskabet er en rejse, der er fyldt med oplevelser, udfordringer og følelser.
Hvis man kan tale om et overordnet mål for denne rejse, må det være, at vores barn har det godt! At det trives, er sundt, rask og glad. Dét er hele essensen af forældreskabet. Så hvad gør man, når ens barn ikke har det godt?
En skramme på knæet kan klares med et plaster, og melder en influenza sig, er pleje og omsorg på recepten. Med andre ord er de fysiske ‘dårligdomme’ relativt konkrete, og det vi gør ved dem, i form af lindring og behandling, vil ret hurtigt vise sin effekt.
Når der ikke er en synlig årsag til mistrivsel, såsom et sår eller feber, men du kan se og mærke på dit barn, at der er noget galt, er det straks mere svært at finde et “quick-fix”. Usynlige smerter - især de psykiske - er noget af det værste, man kan byde moderhjertet.
Når såret ikke kan ses med det blotte øje
Der har de senere år været en markant stigning i antallet af børn og unge med angst. Ud over de registrerede tilfælde, vil der være en masse sønner og døtre, der enten ikke har fået en diagnose, lider i tavshed eller slet ikke ved, at det, de føler, er angst.
Det kan være svært at vide, om dit barn har angst, medmindre symptomerne bliver så store, at de fysisk viser sig. Nogle børn holder deres tanker og bekymringer for sig selv, mens andre åbent og gerne fortæller hvordan de har det.
I forbindelse med Corona-pandemien kom der et større fokus på angst og depression hos unge, og at vi havde en årsag (nedlukning, sygdom, ensomhed etc.), gjorde det lettere at italesætte og blive opmærksom på angst og depression blandt unge.
For de børn, der har haft svært ved at finde ord til at beskrive angst, kan det have været en hjælp, at der der har været en konkret, ydre faktor, der kunne “prikke hul på bylden”. For forældre til børn med angst, har der ligeledes været en åbning for at kunne tale om de følelser og tanker, der kan være symptomer på angst og depression.
Mange har under pandemien mærket angst, og depressionen har fået tag i nogle. Her taler jeg ikke kun om voksne, men også vores børn. Desværre har angst og depression blandt børn og unge været et stigende problem gennem længere tid. Allerede før pandemien så vi resultater af undersøgelser, der viste denne triste tendens.
Hvor mange unge, der oplever symptomer på angst og depression i det daglige, tør jeg ikke gætte på. Men fakta er, at især unge piger med angst bliver flere og flere, og derfor er det vigtigt, at vi som forældre forholder os til denne realitet.
Hjælp, min datter har angst!
Begrebet 12-tals-piger har ofte været brugt i forbindelse med debatten omkring angst og depression blandt unge piger. Jeg tror ikke, at man kan gøre noget så komplekst som en psykisk lidelse op på den måde. Det er derfor vigtigt, at vi som forældre ikke narrer os selv til at tro, at hvis bare vores datter får gode karakterer, så er der ingen fare for at komme til at døje med hverken angst eller depression. Det er vigtigt, at vi voksne er opmærksomme på de faktorer, der KAN være i spil, så vi kan støtte vores barn bedst muligt.
At særligt unge piger er udsatte, må vi nok erkende hænger sammen med en række sociale forhold, der stadig gør sig gældende. Som forælder giver det stof til eftertanke, og det kan være svært at sætte sig ind i, hvordan virkeligheden er for unge piger i dag. For vi mødre har jo også selv været unge piger, og “dengang var der da ikke så mange problemer?”
Der er selvfølgelig en masse fællesnævnere for livet som ung pige, hvad enten vi ser på nutiden, eller tilbage da vi selv eller vores mødre var unge. Skole, venner, pubertet, fremtidsdrømme, pligter etc. har vi sikkert til fælles, men jeg misunder i hvert fald ikke vores døtre, at de konstant bliver bombarderet med information og konfrontation om ALT.
De sociale medier har i høj grad bidraget til at sætte en urealistisk forventning til stort set alt. Den måde hvorpå de unge spejler sig i hinanden, er helt naturlig og god - men hvis det, der bliver fremstillet som virkelighed, rent faktisk er en redigeret, “perfekt” version, bliver hele præmissen jo forkert og falsk. Som forældre kan vi ikke styre hvordan omverdenen agerer overfor vores børn, men vi kan gøre vores bedste for at fastholde dem i virkeligheden, styrke deres selvværd og være med til at skabe realistiske forventninger til sig selv og andre.
Psykiske lidelser diskriminerer ikke!
At psykiske lidelser kun rammer folk, der er “svage”, fra bestemte sociale klasser, etniciteter eller køn, er en myte, videnskaben har bevist er usand. ALLE kan blive ramt. Dog er der visse faktorer, der kan gøre os mere eller mindre udsatte ift. at blive ramt. Arv og miljø spiller en rolle, og nogle fødes med en sårbarhed, der øger risikoen for at udvikle eksempelvis angst.
Hvis du er en af de mange forældre, der har en søn eller datter med angst, er du ikke alene! Desværre er der flere og flere familier, der rammes af angst, stress eller depression. Det eneste positive at sige omkring stigningen er, at der er kommet meget mere fokus, oplysning og viden omkring psykiske lidelser.
Det er ikke længere lige så tabubelagt at tale åbent om emnet. Jo mindre berøringsangst vi har, desto bedre er forudsætningerne for at kunne opfange tegnene på stress og angst blandt unge - og med en tidlig indsats kan forløbet forkortes, og risikoen for tilbagefald og sværere forløb mindskes.
Vær opmærksom på symptomer på angst og depression hos dit barn
Når vi taler om symptomer på sygdom, hvad enten det er fysisk eller psykisk, er det vigtigt at huske på, at langt de fleste vil på et eller andet tidspunkt i livet, opleve symptomer. Derfor er der en stor margin, hvor man kan tale om “normalt”. Men når symptomerne bliver flere, eller føles anderledes end hvad der er normalt forventeligt og proportionalt for vedkommende.
Groft sagt er alle følelser normale. Smerte er også normalt. Altså, et spark på skinnebenet gør ondt - det er normalt og forventeligt. At blive ked af det, hvis familiens hund skal aflives er også normalt og forventeligt. Det er derfor vigtigt at skelne mellem det såkaldte normale, og hvornår symptomerne påvirker barnet i en grad, hvor det går ud over den generelle trivsel.
Der er forskellige former for angst, og derfor også en bred gruppe af symptomer. Afhængigt af barnets alder, vil symptomerne på angst også have forskellige udtryk. Uanset typen af angst eller alderen på dit barn, er der heldigvis hjælp og råd at hente!
Mit barn har angst, hvad gør jeg?
Hvis der var en magisk trylleformular, der kunne fjerne angst for altid, ville jeg hellere end gerne dele den. Desværre findes der ingen lynkur eller mikstur, men disse gode råd mod angst kan hjælpe jer på vej:
Hjælp dit barn ved at lære angsten at kende
Find information om angst og bliv klogere på hvordan den påvirker netop dit barn. Jo mere viden du har, desto bedre er I rustet til sammen få kontrol over angsten. Mestring kræver viden, så gør det til at fælles projekt at få viden om jeres fælles fjende.
Når angsten rammer: Træk vejret og afled hjernen!
Lav vejrtrækningsøvelser sammen med dit barn, og træn det også gerne når dit barn har det godt. Så er det nemmere at bruge “værktøjet” rigtigt når der er brug for det. Forsøg at bryde tankerne - Prøv evt. at lave et par regnestykker eller andet, der kan fjerne fokus fra angsten. Tal om noget rart - uden at ignorere, at dit barn har det svært.
Bevar roen og vær tilstede
Hold både din stemme og dine ord venlige og rolige. Vis med dit kropssprog og adfærd, at der ikke er fare på færde. Hav rolige bevægelser og lad din ro smitte af på situationen.
Hav respekt for stress og belastninger, men undgå at lade angsten få magten.
Træn og tæm angsten ved at lade dit barn få gode erfaringer og oplevelser. Er dit barn utilpas og angst i større forsamlinger, skal I selvfølgelig ikke presse barnet ud på Kongens Nytorv i myldretid. Men afskærm heller ikke dit barn fuldstændigt fra andre mennesker eller steder. Gør du det, vil du blot bekræfte dit barns angst - så er det jo nok farligt!
Skæld ikke ud!
Lad være med at skælde ud på dit barn, eller sige ting som “Det er noget pjat!” og “Hold nu op, der er ingen grund til at græde/være bange” osv. Angsten er ikke rationel på den måde, og du vil bare gøre dit barn endnu mere utrygt.
Øg dit barns selvværd og sundhed
Ros dit barn! Både når noget lykkes, men bestemt også når der gøres et forsøg, som måske ikke resulterer i den store sejr. Bekræft dit barn i, at det godt og sejt at han/hun forsøgte. Især når det er svært.
Styrk dit barns selvværd, og giv det masser af kærlighed og omsorg. Skab gode, sunde vaner, der holder både krop og sind i god form. Søvn, kost og selvomsorg er vigtigt.
Hos Psykiatrifonden kan du finde information om de forskellige typer af angst, og blive klogere på hvad du som forælder skal være opmærksom på. Her finder du også mere omkring andre psykiske lidelser, og hvad det f.eks. betyder at have blandet angst og depressiv lidelse. Et andet godt sted at starte, er på sundhed.dk, hvor du finder en masse god viden om angst hos børn.
Sammen med de ovenstående råd, kan psykoterapi være en stor hjælp til forældre med angste børn. Der findes flere former for kognitiv terapi, der har positiv effekt på angstlidelser. Behandling for angst vil ofte bestå af flere elementer, hvor viden og terapi bærer størstedelen. Det er enormt hårdt at være mor til et barn, der lider. Derfor skal du også huske at passe godt på dig selv! Bed om hjælp, når der er brug for det. Tal åbent om både det gode og det svære, og vær en god rollemodel for dit barn: Vis kærlighed og omsorg - OGSÅ overfor dig selv, du seje og stærke kvinde!
