Som alle mødre ved, er der mange følelser forbundet med både ens graviditet, fødsel og tiden efter, at ens baby er kommet til. Det kan både være en overvældende, smuk og skræmmende oplevelse - også på én og samme tid.
Alle sanser er på overarbejde, og for de fleste kvinder er tiden efter fødslen forbundet med både en enorm glæde og lykke, samt nye usikkerheder og forandringer.
Og her snakker jeg ikke kun om de ændringer, der sker i ens hverdag og følelsesliv. Jeg tænker også på de følelser, oplevelser og spørgsmål, der er forbundet med ens selvbillede og forhold til ens egen krop.
For de fleste er der en enorm bevidsthed om det, der ofte beskrives som tabet af ens ungdomskrop. Det kan være en hård pille at sluge: den viden om, at ens krop aldrig kommer til at se ud igen, som den gjorde engang.
(U)realistiske forventninger
Mange kvinder oplever, at deres bryster og brystvorter forandrer sig under graviditeten og efter fødslen; at ens underliv føles anderledes; at strækmærker er en del af ens udseende, der ikke forsvinder. Måske ens hofter også har ændret sig, og måske maveskindet hænger lidt løst og slapt.
Alt sammen er helt normale følger af det at have været gravid og bragt et nyt lille liv til verden. Men det betyder ikke, at denne ‘naturlighed’ ikke har indflydelse på ens selvopfattelse. Oveni det er der en udbredt tendens til at sammenligne sig selv med andre, eller med sig selv ift. hvordan man så ud engang. Og selvom det ikke nødvendigvis altid er en dårlig ting, er det heller ikke altid sundt for os.
Selv var jeg måske lidt for hurtig til at skabe en fortælling om mig selv og min nye krop efter fødslen - en fortælling forbundet med en følelse af utilstrækkelighed, som om min krop ikke længere var flot nok eller god nok. Og det til trods for, at selv samme krop for nyligt havde båret på et helt nyt liv og stået igennem det kropslige mirakel, det jo i virkeligheden er at føde.
Set i bagklogskabens lys handlede det nok i virkeligheden om, at jeg så mine strækmærker og den løse hud som noget utiltrækkende. Det gjorde mig ked af det - følelsen af at have mistet min ydre tiltrækningsevne. Og jeg tror desværre, at mange af jer kan genkende de tanker og følelser.
Presset udefra
Selvom kropslige forandringer er naturlige og ikke mindst noget, man må forvente både som mor, og som man bliver ældre, er det vigtigt at minde sig selv om, at alle kroppe er forskellige. Og det er mindst lige så vigtigt i det samfund, vi lever i i dag, at man husker, at det man ser online, ikke nødvendigvis er hverken virkeligt eller repræsentativt.
Og derfor skal man passe på med at holde sig selv oppe imod andre og sætte forventningerne til en selv og ens egen krop op imod nogle - for de fleste - urealistiske forhold. For kroppen har brug for tid til at tilpasse sig - både under graviditeten, men i sandhed også bagefter. Og det er naturligt, smukt og fascinerende, hvad vi som kvinder er i stand til.
Som certificeret NLP psykoterapeaut har jeg ikke kun lært at reflektere over mine egne oplevelser og følelser som mor. Det har også hjulpet mig til at være mere nærværende, tilgivende og tilpas med de følelser af utilstrækkelighed, med de op og nedture, der følger med morrollen.
Noget af det vigtigste for mig er nu, at kunne dele ud af de erfaringer og hjælpe mødre i lignende situationer med at navigere i de udfordringer, de står overfor. Og her er psykoterapi et godt værktøj til at få frigivet energi og overskud - til glæde for dig selv, for dine børn og din familie.
Vigtigst er det at huske på, at man langt fra er alene i sine tanker og følelser efter fødslen. Det kan hjælpe at tale om det, at søge svar på de spørgsmål om ens egne evner, man brænder inde med. Og det kan hjælpe på ens selvværd og følelse af utilstrækkelighed at reflektere over egne tanker om sig selv.
Så mærk efter og husk også at lytte til dine egne behov. Kroppen efter fødsel kræver tilpasning og tilvænning, men når alt kommer til alt, så er det dén, der har givet dig dit livs største glæde og kærlighed - og det er værd at være stolt af.
Kærlig hilsen,
Annegrethe
